Jubilæumsfesten d. 28. maj 2005
Hallen åbnede kl. 17:30, hvorefter der kom en lind strøm af folk til stedet. Der var desværre nogle, som ved tilmeldingen havde glemt at gøre opmærksom på, hvor/hvem de gerne ville sidde. Men efter et kort forløb faldt tingene heldigvis på plads.
Formanden bød herefter velkommen til festen. Der var mødt 227 op til festen, mod 236 tilmeldte. Så der var nogle, som åbenbart var blevet forhindret. Vi kunne sagtens have været nogle flere.
Så blev der sunget en velkomstsang:
VELKOMMEN
Mel.: Tænk, hvis Limfjordens vande gylden vin var…
Vor grundejerforening hyldes her skal
derfor et velkommen bydes til hver gæst
Vi skal danse, vi skal synge
Resen Hallen den skal gynge
FOR DET ER DA BEDST AT BO I RESEN VEST
Jubilæum skal fejres – fem og tyve
Mange år er gået siden dennes start
Og det går jo ganske vældig
vi er alle sammen heldig
FOR DET ER DA BEDST AT BO I RESEN VEST
Nu i aften vi spiser og vi drikker
skåler på vor fællesskab – et godt kvarter
Skål med genbo – skål med nabo
siden røres skal de laksko
FOR DET ER DA BEDST AT BO I RESEN VEST
Sangen var skrevet af Grete Lis Pedersen.
Så spiste vi. Hanne - fra Vinde Forsamlingshus - havde lavet noget helt specielt dejlig mad, som samgte rigtig godt. Vin og maden passede fint sammen, så alle nød middagen.
Efter hovedretten var der to taler, som ønskede ordet.
Leo B. Rasmussen holdt en glimrende tale om godt naboskab og overragte foreningen en Vandrepokal. Med pokalen fulgte nogle servituter, hvor ordene sammenhold, aktiviteter, Stabilitet, kreativitet, storsind og frugtsomlighed indgik. Pokalen var tænk uddelt hvert år på generalforsamlingen til et vejområde, som bedst opfyldt betingelserne.
Karsten Hvoldal holdt en glimrende tale, hvor han rettede en tak til bestyrelsen og foreningen, samt erklærede den nye bane ved stien mellem Nøddevej og Kirsebærvej for åben. Der er etableret en Petan-bane, som alle er velkommen til at benytte.
Så blev der atter sunget igen:
Mel.: Til Pinse, når skoven…..
Dengang i halvfjerdserne Skive fik
et helt nyt kvarter – og det hurtigt gik
med huse at bygge i hundredvis
den gode idé - den fortjener pris.
Resen Vest er stedet, hvor det sker
hvor naboer ofte hinanden ser
her er ro og hygge – godt miljø
og gammel og ung her bor dør om dør.
Foreningen ville vi ej ha’ haft
kommunen dog buldrer på fulde kraft
I skal holde selv både sti og vej
ej hjalp det vi påstod gu’ skal vi ej!
Ministerier blev hørt og spurgt
professor sku’ lave et helt notat
lige lidt det hjalp – så nittenfirs
foreningen stiftes på bedste vis.
Grundejerforeningen Frugtparken
den døbes og der skrives reglement:
ej hunde må løs i kvarteret gå
og lastbiler ej må ved bolig stå
grønne steder de skal ordnes fint
og sne’en skal ryddes, når det er hvidt.
Jo, så punkligt alt blev skrevet pænt
og findes i dag der på internet.
Med tiden kom legeplads, bålplads til
Sct. Hans der jo sammen vi fejre vil.
Og boldbaner bliver så flittigt brugt
så pænt alt det luges for skidt og krudt.
Men en dag der luges dog lidt hårdt
hvad har mon de buske og træer gjort
der blev ryddet op bag hæk og sti
så nyd’ligt det blev, det indrømmer vi.
Jo stolte og glade for Resen Vest
det er vi – og mener her er da bedst
og børnene trives, de vokser op
så ny kommer til her og følger trop.
Derfor fejrer vi de mange år
foreningens fest her så fint jo går
Lad os skåle på hinandens vel
foreningen ønsker vi lykke til.
Skrevet af Grete Lis Pedersen
PoulB spillede under middagen frem til dans. Herunder kom der også en go gammeldags fællessang, hvor folk skrålede med. Alle hyggede sig.
Så var Frugtkrummerne i gang. De gjorde spas med flere beboer fra området.
I beklædning, som nogle ældre medlemmer af foreningen indtog de salen med storm, for at slutte af med at få en fællessang til at røre hele salen. "Sku gammel venskab ren forgo".
Så sluttede underholdningen og lyset i salen blev slukket, så der alene var stearinlys på bordene, som gav lyset, samt et flot lys fra secenen, hvor "Godt7 tog over og fik folk op af stolene. Der blev danset til kl. 02:00, hvor festen sluttede.
Ialt en meget god aften.
TAK til:
Bestyrelsen takker Poul Risager og Chris Pedersen for deres store arbejde, som de har lagt i festen. Uden deres hjælp var det ikke lykkedes.
Ligeledes vil vi også gerne takke de frivillige hjælpere, som mødte op allerede til middag på lørdagen og hjalp til med at opstille borde, dække disse og få tingene på plads. Det har været rigtig rart, at så mange har hjulpet med til at gøre festen helt speciel.