Som følge af problemet har bestyrelsen været i kontakt med repræsentanter af de unge, som vi er bekendt med har knallert, hvor der har været en fornuftig samtale med disse. Ligesom repræsentanter fra ungdomsklubben er gjort bekendt med problemet. Bestyrelsen vil også fremover tage kontakt til unge, som har knallert, idet vi finder, at situationen for nuværende ikke er holdbar. Herfor anmodes forældre til knallertkører om at informerer og holde øje med de unges kørsel i området og tage en snak ved aftenbordet om de problemer, som kan være ved at køre på knallert på stier og veje og lære dem at vise hensyn. Selv 30 km/t ad en af vores stier kan være alt for farligt.
Bestyrelsen vil gerne have information om en evt. knallertkører, som har givet anledning til bekymring. Ikke for at slå denne i hovedet eller anmelde denne, men for at få stoppet problemet før der sker noget.
Politiet er ligeledes blevet informeret om problemet. Allerede d. 18. juli blev de første knallerter taget og sendt til undersøgelse hos bilinspektionen. Der venter nu bøde til de implicerede. Det vil ikke være de sidste, som bliver taget, hvis ikke tingene ændre sig.
Så kære knallertkører - få knallerten efterset og evt. gjort lovlig. Kør efter forholdene, som du har lært, da du tog knallertkørekort. Husk - der skal være plads til alle - også dig.